SELSKABSADVOKATERNE

Ved en konkurs mister skyldneren retten til at bestemme over sine aktiver, som for eksempel bil, hus, bankkonti mv. Aktiverne udgør herefter konkursboet og skal bestyres af en kurator, som er udpeget af skifteretten eller valgt af kreditorerne i henhold til konkursloven.

 

Hvem kan erklæres konkurs?

En fysisk eller juridisk enhed, f.eks. et selskab, en forening en organisation eller en person, som er skyldner, kan erklæres konkurs i henhold til konkursloven. I henhold til konkursloven er en skyldner insolvent, såfremt følgende er opfyldt:

 

• at krav mod skyldneren ikke kan betales, efterhånden som de forfalder og
• at den manglende betaling ikke skyldes forbigående problemer.

 

Formålet med konkurs er i henhold til konkursloven:

 

•  at inddrage hele skyldnerens formue og
•  at fordele den ligeligt blandt samtlige kreditorer.

 

Hvis skyldneren har solgt aktiver eller på usædvanlig måde betalt gæld, kan en konkurs også have det formål at skaffe aktiver tilbage, så de kan fordeles blandt alle kreditorer.

Virkninger af konkurs

Ved konkursen mister skyldneren retten til at bestemme over sine aktiver, som for eksempel bil, hus, bankkonti mv. Aktiverne udgør herefter konkursboet og skal bestyres af en kurator, som er udpeget af skifteretten eller valgt af kreditorerne i henhold til konkursloven.

Konkursbegæringen indleveres til skifteretten:

 

• på det sted, hvor skyldneren har sin forretning eller driver sin virksomhed eller
• der hvor skyldneren har bopæl.

 

Hvis skyldneren driver erhvervsvirksomhed, skal konkursbegæringen indleveres til skifteretten, hvor virksomheden ligger.

En konkursbegæring i henhold til konkursloven skal altid:

 

• være skriftlig
• indeholde navn og adresse  både på skyldneren og på indsender
• vedlægges 750 kr. til retsafgift.

 

En konkursbegæring fra skyldneren selv (egenbegæring) skal vedlægges:

 

• en liste over aktiver og passiver, det vil sige både formue og gæld,
• en liste over kreditorerne.
• hvis skyldneren er et selskab, en forening eller lignende, vedlægges en tegningsudskrift fra Erhvervsstyrelsen eller andet (vedtægter, generalforsamlingsudskrift), som viser, at underskriverne kan handle på selskabets vegne. En tegningsudskrift må ikke være mere end 3 måneder gammel.

 

En konkursbegæring fra en fordringshaver (fordringshaverbegæring) skal:

 

• indeholde en redegørelse for kravet mod skyldner. Vedlæg gerne bilag. Enhver kreditor, der har penge tilgode hos en skyldner, kan indgive konkursbegæring, men kun hvis den manglende betaling skyldes pengemangel, og kreditor har grund til at tro, at dette ikke kun er en midlertidig situation. Hvis parterne er uenige om kravet, må sagen normalt først afgøres ved en almindelig retssag.
• indgives i to eksemplarer. Det ene bliver forkyndt for skyldneren af skifteretten.

 

Omkostningerne ved konkursbehandlingen dækkes af konkursboets aktiver. Hvis der ikke er aktiver i boet, skal omkostningerne dækkes af den, der har indgivet konkursbegæring. Derfor afsiges konkursdekret i disse tilfælde kun, hvis kreditor eller skyldner stiller sikkerhed for omkostningerne ved behandlingen af konkursboet. Sikkerheden er normalt kr. 30.000, der skal medbringes på mødet i skifteretten. Når kreditor er lønmodtager, kan skifteretten undlade at kræve sikkerhedsstillelse for omkostningerne. Er kreditor lønmodtager, indestår statskassen for omkostningerne ved konkursbehandlingen med indtil kr. 30.000,-.

Første møde i skifteretten

Mødet i skifteretten berammes hurtigt. Sø- og Handelsretten vil næsten altid f.s.v. angår egenbegæringer kunne tilbyde et mødetidspunkt inden for den frist på tre dage, som er fastsat i konkurslovens § 23, stk. 2.

På mødet afgør skifteretten, om skyldneren skal erklæres konkurs.

Det sker også, at sagen udsættes til et senere møde

• hvis kreditor eller skyldneren har lovligt forfald (sygdom eller lignende)
• hvis der er en helt særlig grund
• hvis skyldneren vil forsøge at få en ordning med kreditorerne og skifteretten mener, at det har rimelige udsigter.

  Både kreditor og skyldneren skal komme til mødet.

Hvis den kreditor, som har indsendt begæringen, ikke møder op, bortfalder konkursbegæringen. Der møder ofte en advokat på kreditors vegne.

Hvis skyldneren ikke møder – og konkursbegæringen er blevet forkyndt – kan skifteretten

• afsige konkursdekret uden at skyldneren er tilstede eller
• bestemme, at skyldner skal hentes til skifteretten af politiet.

Såfremt du har behov for hjælp i konkurssituation, er du velkommmen til at kontakte SelskabsAdvokaterne.